Erhvervsledere vælger GB til opstart

MediaWatch

Det viser en ny undersøgelse af 1.477 senior ledere i store europæiske virksomheder foretaget af markedsresearch gruppen TNS Harris for pakketransportfirmaet UPS.

En tredjedel af de adspurgte mener, at Storbritannien viser vejen indenfor den ny økonomi i Europa., mens 27 procent hellere ville starte op i Tyskland og 9 procent for Frankrigs vedkommende. Hele 30 procent af erhvervslederne vil helst starte op i Storbritannien indenfor Internet-baseret virksomhed, 13 procent valgte Tyskland og syv procent valgte Frankrig. Det skriver Financial Times.

Kun omkring fem procent af de adspurgte erhvervsledere mener, at e-business er et modefænomen, og at Internet-verdenen vil ændre de eksisterende forretningsmodeller. Halvdelen mener imidlertid, at Internettet er et alvorlig sikkerhedstrussel, blandt andet på grund af tilstedeværelsen af hackere, og 15 procent mener, at deres virksomheds omdømme kan blive ødelagt, på grund af udsprede falske informationer.

Endelig fremgår det af undersøgelsen, at de Britiske topledere generelt er mere ulykkelige end deres kollegaer i Italien, Tyskland, Frankrig og Spanien. Årsagen hertil kan blandt være, at de britiske erhvervsledere modtager omkring 31 e-mails om dagen. Til sammenligning modtager hele kontinentets erhvervsledere i gennemsnit 27 e-mails.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu