Microsoft klarer 2. regnskabskvartal

MediaWatch

Microsoft oplyser om et resultat for fjerde regnskabskvartal, som er i overensstemmelse med de reducerede forventninger.

Omsætningen blev rekordhøj på 6,59 milliarder dollar for anden kvartal, der sluttede den 31. december, svarende til en otte procents stigning i forhold til de 6,11 milliard for samme kvartal forrige år. Nettofortjeneste totalt og per aktie blev henholdsvis 2,62 milliarder dollar og 0,47 dollar, sammenlignet med 2,44 milliarder dollar og 0,44 dollar forrige år.

Verdens største softwareproducent Microsoft meddelte i en profitadvarsel i december, at indtjeningen ville blive omkring tre procent lavere end forventet på grund af det vigende salg af personlige computere.

Microsoft nedjusterer desuden forventningerne til indtjeningen i det nuværende tredje kvartal - et fald fra 0,44 dollar per aktie til mellem 0,42 og 0,43 dollar. For hele finansåret, der slutter den 30. juni, forventer Microsoft og indtjeningen bliver mellem 1,80 og 1,82 dollar.

Ifølge Chief Financial Officer John Connors er Microsofts største bekymring efterspørgslen efter PC'ere og dernæst virksomheders udgifter til teknologiindkøb, som vil ramme indtjeningen for nuværende kvartal, skriver Reuters.

Microsoft aktien sluttede i går med en stigning på 4,8 procent til 55,50 dollar forud for Microsofts regnskabsmeddelelse og steg yderligere i efterhandlen til 59 dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu