Internationale hjerner på IT-højskolen

MediaWatch

IT højskolen er parat til at optage op til 30 internationale studerende hvert år. I øjeblikket er der 40 studerende tilmeldt skolens linje i multimedieteknologi. En ny website på engelsk, www.it-c.dk/eng/internationalmaster, er netop blevet søsat for at tiltrække egnede udenlandske studerende til IT-højskolen.

Uddannelsen er gratis for internationale studerende, som dog ikke er berettigede til at modtage Statens Uddannelsesstøtte. IT-højskolen regner med, at en del af de internationale studerende vil blive i Danmark efter deres kandidatuddannelse for at arbejde eller læse phd. For at blive optaget på den nye internationale Master of Science in Information Technology (multimedia technology) skal de studerende have bestået en bacheloruddannelse inden for naturvidenskab eller ingeniørfaget med høje karakterer samt have gode engelskkundskaber.
- Vi kan slet ikke dække erhvervslivets enorme behov for kvalificerede multimedie- teknologieksperter, hvis vi fortsætter med kun udelukkende at satse på danske studerende. Det er en kæmpegevinst for Danmark at få nogle af de skarpeste IT-hjerner til at studere her, siger linieleder Mads Nielsen, som beskriver initiativet som et 'brain gain' for Danmark.

De studerende vil lære om metoderne bag den nyeste teknologi som f.eks. taleteknologi, billedanalyse, computergrafik, signalbehandling og interaktiv 3-D grafik i relation til medicinske og industrielle anvendelser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu