Dobbelt så meget WAP på et halvt år

MediaWatch

Wapportal.dk har opsnappet links til danske WAP-tjenester siden november 1999, og havde sidste sommer samlet omkring 220 tjenester op. Det tal er nu steget til ca. 540 WAP-links. "Vi opsnapper stort set alt, hvad der rører sig", siger Torben Haugaard, marketingchef hos Wapportal, til Mediawatch. De ca. 540 WAP-tjenester er derfor et meget godt bud på det samlede antal af tjenester i Danmark.

Det er særligt de finansielle sider, som har haft WAP-brugernes store interesse, men nu begynder også de mere underholdningsprægede sider at melde sig på banen, fortæller Torben Haugaard. Blandt de nyeste link på Wapportals hjemmeside er Den Kristelige Fagbevægelses WAP-tjeneste, WAP-quizzen fra Ludiwap.dk eller Brøndby Jesus Freak Supporters WAP-side, med kampprogram etc. for Brøndbyernes FC.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu