Brandts køber restandel i E-Media

MediaWatch

Brandts.com's køb af andelen i E-Media Development fra Mandalay Management til en pris på 780.000 kroner sker ifølge selskabet i et ønske om, at øge dets fokus indenfor området interaktivt TV og streaming.

A/S Brandts.com bliver dermed ejer af 100 procent af aktiekapitalen i E-Media Development, hvis eneste aktivitet er ejerskabet af 45,8 pct. af selskabet Factory.dk.

Markedet for interaktivt TV og streaming indenfor specielt B2B segmentet er i kraftig vækst, og Factory oplever stor stigning i ordreindgangen fra både ind- og udland, skriver Brandts i en fondsbørsmeddelelse. De seneste eksempler på Factorys løsninger er transmission af Odense kommunes byrådsmøder på www.odense.dk og udsending af informationer for Københavns Fondsbørs som levende billeder og lyd på www.stockwise.tv samt levering af et content management system til svensk TV4.

Blandt Factorys større kunder er Danmarks Radio, TV2, TV Danmark, Nordisk Film, Unibank, GN Store Nord, Lundbeck Overseas, Icon Medialab, 3COM, Arte, Egmont Online, Odense Kommune, Det Etiske Råd, Politiken, Svensk TV4, Spies Rejser, Statoil, og Novasol samt Københavns Fondsbørs.

A/S Brandts.com har desuden netop for 300.000 kroner erhvervet 10 procent af anpartskapitalen i virksomheden New Economy Lab ApS. New Economy Lab ApS (New Economy Lab) leverer ydelser til hjælp for virksomheder og organisationer, der ønsker at navigere succesrigt i den ny økonomi.

Ydelserne omfatter laboratoriedage, konsulentydelser og forelæsninger. Medarbejderne i New Economy Lab er specialister inden for forskellige områder af den ny økonomi. Kompetenceområderne omfatter internet, teknologi, telekommunikation, kommunikation, strategi, økonomi og markedsføring.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu