Tele Danmark kåres for hjemmeside

MediaWatch

Tele Danmark rykker fra en andenplads op på en førsteplads i Børsens årlige webranking-undersøgelse af de 100 største børsnoterede selskaber. Topdanmark kommer ind på en andenplads og Danisco på en tredjeplads.

Børsen kårer de tre virksomheder for at have en gennemført teknik, integration af investor relations i deres overordnede kommunikationsstrategi og for at udvise fuld gennemsigtighed i deres finansielle informationer.

I sin vurdering af Tele Danmarks hjemmeside skriver Børsen, at hjemmesiden er kåret fordi den har fokuseret på åbenhed overfor den professionelle investor, der skal have hurtig og relevant information. Således er alle investor og analytiske præsentationer, årsberetninger og kvartalsrapporter tilgængelige på nettet umiddelbart efter produktionen.

Ifølge Børsen er den beskrivelse dog ikke særligt dækkende for danske virksomheder set under et, og i nordisk sammenhæng viser det sig, at de danske virksomheder klarer sig dårligst.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu