CoShopper interesse for LetsBuyIt

MediaWatch

CoShoppers interesse for LetsBuyIt fik fredag LetsBuyIt's aktiekurs til at springe med 40 procent til 0,42 euro, hvilket til en samlet værdifastsættelse på omkring 7,5 millioner euro, skriver Reuters. Ifølge CoShoppers Chief Executive Frode Lervik er der etableret kontakt mellem de to selskaber, og CoShopper overvejer at købe dele af det Frankfurt-noterede LetsBuyIt's kundebase og aktiviteter i visse lande.

Frode Lervik anslår at LetsBuyIt har omkring 100.000 aktive kunder, som hver er maksimalt 50 dollar værd, hvilket svarer til at kundebasen i alt er omkring fem millioner dollar værd. Det officielle kundeantal for LetsBuyIt er en million.

I onsdags oplyste den fransk-baserede detailbutik på Internettet, Dealpartners, at de var i forhandlinger med LetsBuyIt om en mulig alliance eller joint venture.

CoChopper har aktiviteter i Norge, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Portugal, Spanien og Brasilien. Ifølge selskabet selv havde de forrige september en månedsomsætning på 400.000 dollar, og siden da er volumen vokset. CoShopper har angiveligt 250.000 medlemmer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu