Mobilix skaber dialog

MediaWatch

Mobilix vil de næste tre år - som en af fem store televirksomheder - bidrage til at give forskere og studerende i DTU's Center for Tele-information (CTI) bedre økonomiske muligheder for at forfølge deres idéer, blandt andet med hensyn til integrationen mellem nye IT- og kommunikationsapplikationer.
- Lige som de øvrige fire bidrag-ydende selskaber i telebranchen stiller Mobilix ingen betingelser for den treårige rammeaftale. Men jeg vil da ikke lægge skjul på, at vi har nogle klare forhåbninger til de resultater, der fremkommer i CTI, siger Sponsorship Manager Tina Agerskov fra Mobilix.
- Naturligvis håber vi, at sponsoratet kan medvirke til at opbygge et frugtbart samarbejde mellem fremtidens IT-tele-specialister i forskningsmiljøet på DTU og vore egne udviklingsafdelinger, udtaler Tina Agerskov.

Derudover hænger Mobilix's forventninger sammen med Mobilix' nylige lancering af portalen www.mobilixbusiness.com, der er designet med det formål at holde erhvervslivet orienteret om eksisterende og kommende løsninger fra telebranchen i bredeste forstand, fortæller Tina Agerskov.
- Vi håber, at forskere og studerende fra CTI vil føle et større behov for også at dele deres viden med erhvervslivet via bl.a. denne portal, som jo også vil kunne bringe dem i dialog med erhvervslivet, tilføjer Tina Agerskov.
De øvrige sponsorer til CTU's CTI er Giga, Siemens, Nokia og Tele Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu