Uenighed om brugerafstemning

MediaWatch

Det kom frem på et møde i onsdags. Mediawatch erfarer, at regeringen, SF, Enhedslisten og tilsyneladende også CD er uenige med V, K og Kim Behnke med hensyn til, om nabolandskanalerne skal til afstemning - eller ej.

De borgerlige mener, de skal til afstemning og er således på linie med FDA. Ifølge Mediawatchs oplysninger kom det frem på mødet, at der faktisk ikke er lovhjemmel til at tildele nabokanalerne en must-carry lignende status.

Desuden mener V og K, at når programselskaberne ikke kan hæve priserne undervejs, så bør Copy-Dan heller ikke kunne. Den anden fløj er uenig.

Derudover er de borgerlige imod en opdeling i programpakker. Den borgerlige fløj er næppe videre interesseret i at indgå forlig, fordi de med god grund kan betragte hele området som en tabersag, der udelukkende vil give problemer.

Ministeren behøver ikke at have folketinget bag sig i denne sag, men vælger givetvis at gøre forsøget for at undgå problemer, når det kommer frem i offentligheden, hvordan afstemningssystemet bliver. Afstemningen skal gennemføres i efteråret 2001.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu