Motorola resultat overrasker ikke

MediaWatch

Kvartalsregnskabet levede dog op til Motorola's meddelelser i december, som nedjusterede selskabets oprindelige mål for fjerde kvartal.

Motorolas indtjening blev på 335 millioner dollar, svarende til 15 cents per aktie sammenlignet med 564 millioner dollar eller 25 cents per aktie i samme periode forrige år, skriver Reuters. Det var helt på linie med analytikernes nedjusterede forventninger.

Motorolas salg blev på 10,1 milliarder dollar, svarende til en stigning på 11 procent i forhold til forrige år og en smule højere end den nedjusterede forventning om et salg på 10 milliarder.

Motorola har reduceret omkostningerne i et forsøg på at generere et højere profitmargin, og selskabet har planer om at foretage yderligere rationaliseringer. Til trods for det højere salg har stigninger i fremstillingsomkostninger og driftsomkostninger forårsaget et fald i driftsoverskudet.

Motorola åbnede i går til kurs 20,75 og lukkede til kurs 21,20.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu