Telenor får halv milliard via salg

MediaWatch

Gevinsten opstår ved, at Telenor Mobile Communications nu sælger sin 90 procents andel af Norcom Networks Communication til det canadiske selskab Wireless Matrix Corporation, hvilket giver Telenor aktier for 800 millioner norske kroner. Da den oprindelige investering i Norcom var på 330 millioner norske kroner, kan Telenor se frem til en nettogevinst på knap 500 millioner norske kroner, skriver dn.no.

Den endelige gennemførelse af handlen vil ske inden for de nærmeste måneder, hvorefter Wireless Matrix overtager hele Norcom, mens Norcom's aktionærer til gengæld får 40 procent af aktierne i Wireless Matrix. Telenor's andel i Wireless Matrix vil i alt udgøre 37-38 procent.

Pressetalsmand fra Telenor, Dag Melgaard, siger, at Telenor længe har ledt efter en partner i Nord-Amerika, som driver virksomhed i relation til satellitbaseret navigation og tracking, og at Telenor derfor er godt tilfredse med at få andel i Wireless Matrix.

Norcom Networks har specialiseret sig i levering af interaktive og trådløse tjenester via satellit og har en 100 procent dækning i Nord-Amerika, mens Wireless Matrix råder over et bredt udbud af integrerede, fjernstyrede datatjenester.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu