Nokia lægger konkurrenter ned

MediaWatch

Nokia har således øget sin markedsandel for antallet af solgte mobiltelefoner til 30,6 procent, mens de to nærmeste konkurrenter, Motorola og Ericsson, begge har tabt markedsandele. Det er resultatet af en opgørelse over tredje kvartal 2000 foretaget af analysefirmaet Gartner Dataquest.

For første gang nogensinde har Nokia ifølge Gartner Dataquest opnået en markedsandel som er dobbelt så stor som markedsandelen for den nærmeste konkurrent. Det skyldes, at Motorola er faldet tilbage til en markedsandel på 13,3 procent, mens Ericsson nu - for første gang i længere tid - atter er nede under en markedsandel på 10 procent, nemlig 9,7 procent.

Den anden store vinder i tredje kvartal 2000 har været tyske Siemens, som har øget sin markedsandel betydeligt fra 5,5 procent til 8,6 procent og dermed har overhalet både franske Alcatel og japanske Panasonic.

Ericsson bestrider dog, at tallene fra Gartner Dataquest er korrekte og mener selv, at selskabet har en markedsandel på mellem 10 og 11 procent. En markedsandel, som Ericsson forventer at bevare i fjerde kvartal 2000.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu