Billigere kabel-TV på vej

MediaWatch

Planerne om en mere effektiv kabel-TV afstemning stammer fra et udkast til nye regler på området, som Birte Weiss har sendt til Folketingets forskningspolitiske ordførere, som skal mødes på onsdag. Reglerne er udarbejdet på baggrund af de dårlige erfaringer, der har været i forbindelse med de seneste to afstemninger, og har til hensigt at bedre og billigere forhold for de cirka 800.000 husstande, som skal stemme. Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge forslaget vil Birte Weiss stramme op på især tre ting: Der skal skabes et bedre informationsgrundlag for brugerne vedrørende de TV- og radiostationerne, de kan stemme på. Afstemningen skal være bindende og ikke vejledende, hvilket gør det umuligt at ændre i programpakken efterfølgende. Og der skal være mulighed for at vælge mellem flere programpakker end i dag.

Birte Weiss påpeger, at der indtil videre kun er tale om et forslag, som nu dels skal drøftes i Folketinget og dels skal sendes til høring hos alle relevante interessenter i branchen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu