Gigantpris for orange.com

MediaWatch

Det amerikanske software selskab Orange Technologies med 120 ansatte har netop oplyst overfor Reuters, at det allerede i november solgte dets domænenavn til det europæiske mobilselskab Orange.

Ifølge USA's største domæneregistrerings selskab, Network Solutions, er domænenavnet orange.com mellem 300.000 og fem millioner dollar værd, mens det London baserede Internet Domain Registrations vurderer navnet til at være omkring 500.000 dollars værd.

En talsmand fra Orange oplyser dog, at selskabet har betalt betydeligt mindre end fem millioner dollar for navnet.

Tele Danmark står i øjeblikket overfor at skulle købe domænenavnet www.tdc.dk fra Thy Data Center i forbindelse med navneskiftet til Tele Danmark Communications.

Den højeste pris, der nogensinde er blevet betalt for et domænenavn, er syv millioner dollar for navnet business.com. Amerikanske Network Solutions tilbyder blandt andet at sælge navnet America.com for 30 millioner dollar og winner.com for fire millioner dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu