Stor satsning på e-bøger

MediaWatch

Barnes & Noble har således netop offentliggjort, at virksomheden har etableret en ny division ved navn Barnes & Noble Digital, som alene skal producere og sælge e-bøger. Med det nye initiativ tager Barnes & Noble et stort skridt ind i den digitale bogverden, hvor udbredelsen af e-bøger af flere analysevirksomheder spås en kraftig vækst inden for de kommende år, skriver New York Times.

Etableringen af den nye digitale division betragtes af flere analytikere som Barnes & Noble's hidtil mest ambitiøse kommercielle tiltag. Blandt andet vurderes det nye initiativ at ville skabe stor konkurrence i forhold til de traditionelle forlag i USA, hvoraf mange er begyndt at arbejde med salg af e-bøger. For eksempel vil Barnes & Noble kun tage mellem seks og otte dollar for en lang række af deres e-bøger, hvilket er et langt lavere prisniveau, end man hidtil har set for e-bøger fra de traditionelle forlag.

-Initiativet er et slag i ansigtet på de traditionelle forlag, som alle bør være bekymret. Der er ingen tvivl om, at Barnes & Noble satser på at blive stor spiller på markedet for e-bøger, hvis da ikke den største, lyder det blandt andet fra det amerikanske nyhedsbrev Subtext.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu