Xbox formoder jeg?

MediaWatch

Microsoft's Xbox, der forventes at tage kampen op med blandt andet Sony's nye Playstation2 konsol, skulle efter sigende være sort, firkantet, med et stort x samt grønt lys på toppen. Det er i hvert fald den fulde sandhed, hvis man skal tro Planetgeforce's site. Selskabet, der krediterer Voodoo Extreme for at have fået billederne fra spilmagasinet Electronic Gaming Monthly, snuppede de famøse billeder inden Voodoo, øjensynligt efter ønske fra Microsoft, fjernede dem fra sit site, skriver CNET.

Electronic Gaming Monthly bekræfter at billederne stammer fra dets publikation, der dog endnu ikke er blevet offentliggjort. Andre spilsites, herunder GamerWeb.com, har ligeledes sat billeder samt information, baseret på artiklen, på deres respektive sites.

Konsollens endelige design afsløres officielt af selveste Bill Gates på lørdag på Consumer Electronics Show i Las Vegas.

Microsoft har ingen kommentarer til ægtheden af de offentliggjorte billeder udover, at en talsmand for selskabet fastslår, at billederne ikke er officielle Microsoft billeder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu