Nye regler om kabel-TV afstemning

MediaWatch

IT- og forskningsminister Birte Weiss har for nylig meddelt, at hun vil forsøge at finde politisk flertal for at ændre kabel TV afstemningsreglerne. I ministeriet oplyses det overfor Politiken, at ministerens udspil formentlig vil indeholde krav om mere detaljerede beskrivelser af indholdet på de kanaler, kunderne skal stemme om.

Tele Danmarks Kabelnet har udelukket radiokanalen Nyhedskanalen, der er en radiokanal med en elektronisk stemme, der oplæser nyhedstelegrammer. Nyhedskanalen blev valgt ind på en niendeplads ved brugerafstemning i 1999, men har endnu ikke sendt.

Ifølge Tele Danmark lever Nyhedskanalen ikke op til løfterne. Baron Otto Reedtz-Thott, der står bag kanalen, overvejer at trække Tele Danmark i retten.

Ifølge Otto Reedtz-Thott var Nyhedskanalen klar til at sende i kabelnettet 15. januar, men for nylig fik han et brev fra Tele Danmark, der oplyste, at aftalen er aflyst. I brevet henviser Tele Danmark blandt andet til, at der ikke er levende studieværter på Nyhedskanalen.

De to parter mødes i næste uge for muligvis at finde et kompromis, oplyser Otto Reedtz-Thott til Politiken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu