Flere afskedigelser hos 24/7

MediaWatch

Online marketingfirmaet 24/7 oplyser, at de ikke når de resultater, som firmaet havde forventet for fjerde kvartal. Det skyldes udeblivelsen af en forventet stigning i annonceringen i forbindelse med julen, skriver Mediapost.

24/7 oplyser, at indtjeningen kommer til at ligge mellem 43 og 45 millioner dollar og ikke som først forventet, for fjerde kvartal, på mellem 48 og 55 millioner dollar. CEO David Moore, fra 24/7 forventer, at markedet for onlineannoncering vil vokse med 50 procent i 2001.

24/7 har planer om afskedigelse af 100 medarbejdere og har dermed afskediget 300 ansatte inden for de sidste to måneder.

Doubleclick offentliggjorde tidligere på måneden, at selskabet forventer et fald i indtjeningen for fjerde kvartal på mellem 8 og 10 procent. Doubleclick oplyste efterfølgende, at selskabet ville afskedigede mellem 150 og 170 ansatte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu