BOL nedlægger Boxman

MediaWatch

BOL.com, som ejes af henholdsvis Bertelsmann og KF Media, vil sikre sig, at navnet Boxman aldrig igen vil kunne anvendes som led i en konkurrerende virksomhed. Derfor har BOL.com købt Boxman's varemærke for at nedlægge det. Det erkender den nordiske chef for BOL.com, Jerker Nilsson, over for vision.se.

Ifølge Jerker Nilsson er hensigten med købet af Boxman's varemærke blandt andet at sørge for, at en eller flere af Boxman's stiftere ikke får mulighed for at bruge varemærket igen i et forsøg på at genstarte Boxman. En af stifterne, Bill Odqvist, har for eksempel givet udtryk for, at han gerne så Boxman på markedet igen.

Boxman's varemærke kostede BOL omkring en million kroner, hvilket var noget mindre, end det var vurderet til i konkursopgørelsen. Med i købet var også Boxman's webadresse, som fortsat har en pæn trafik fra folk, som ikke er klar over, at Boxman er lukket. BOL forsøger nu at føre disse personer videre til BOL's hjemmeside.

Vision oplyser, at BOL omsætter for cirka 200 millioner svenske kroner i Norden, hovedsagelig fra bogsalg via Internettet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu