Faldende salg af halvledere i 2001

MediaWatch

De negative forventninger til 2001 for halvleder chips har allerede sat sit præg på salgsudsigterne for fjerde kvartal og aktierne inden for industrien, men dele af den forventede nedgang i salget skyldes justeringer i beholdningen. Det er resultatet på en undersøgelse, der er lavet af Gartner Group Dataquest, skriver Reuters.

Salget inden for chips steg i 2000 til 222,08 milliarder dollar svarende til en stigning på 31 procent fra 1999. Ifølge rapporten fra Gartner vil væksten i salget i 2001 falde til 20 procent i forhold til i år, men analytikere fastholder, at branchen stadig er stærk.

Ser man på salget af halvledere på verdensplan, har USA i øjeblikket den laveste efterspørgsel efter halvledere, men i Japan er efterspørgslen efter halvlederne røget helt til tops. Også i Europa og Asien er efterspørgslen forsat pæn. De halvlederfabrikanter, der forventes at nå den største vækstrate bliver Toshiba, STMicroelectronics og Hyundai Electronics.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu