Norske tog ramt af Y2K

MediaWatch

Det frygtede computerproblem der op til årsskiftet 1999/2000 truede med at skabe global ravage, men takket være enorme investeringer i forebyggelse blev holdt på et minimum, har ramt en del af de norske statsbaners nyeste materiel, skriver Associated Press.

Problemet opstod tidligt om morgenen den 31. december og resulterede i at de berørte tog, i alt 13 højhastigheds langdistance tog og 16 lufthavns eksprestog, ikke ville starte. Fejlen skyldtes at togenes computersystem ikke kunne genkende datoen.

Ronny Solberg, en repræsentant for den tyske togleverandør Adtranz, at man i forbindelse med de omfattende systemcheck der gik forud for sidste år ikke havde tænkt på at afprøve systemerne den 31. december 2000.

Selve fejlen blev dog hurtigt udbedret ved at tilbagedatere systemerne til den 1. december, og man har nu en måned til at lokalisere selve årsagen til problemet.

Togtrafikken blev ikke berørt nævneværdigt af den opståede fejl og alle tog kørte således efter planen mandag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu