Mobilix net klar med GPRS

MediaWatch

Fem virksomheder og adskillige af Mobilix' egne medarbejdere - i alt omkring 200 personer - har gennem de sidste uger løbende gennemført en omfattende FUT-test (FUT=Friendly User Test) af GPRS-systemet og dets funktion i Mobilix' GSM 1800 net. Testen er forløbet så godt, at Mobilix i dag kan konstatere, at nettet er GPRS-klart og fungerer inden for hele selskabets normale dækningsområde.
- Mobilix begynder at markedsføre sine GPRS-services, når samspillet mellem net, terminaler, CPU-enheder og periferiudstyr har nået et punkt, hvor almindelige kunderne ikke risikerer at løbe ind store problemer eller skuffelser. Så lanceringen finder sted så snart test-resultaterne er godkendte. Og vi regner med, at dette sker i løbet af januar eller i starten af februar", siger Lars Andersson, direktør for Mobilix' business-to-business division.
Med WAP var et af de store problemer telefonerne, som ikke kom på markedet før længe efter WAP var introduceret. Det problem eksisterer til dels også med GPRS. Man har ganske vist set de første GPRS-telefoner, men kun et par stykker. Endnu har de store skandinaviske producenter, hvis produkter mange af Mobilix' kunder har forkærlighed for, ikke lanceret deres GPRS-telefoner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu