eBay lancerer TV-kampagne

MediaWatch

Indtil videre har eBay primært markedsført sig via mund-til-mund metoden, men firmaet har vurderet, at tiden nu er kommet til at forsøge at udbrede kendskabet til auktionen til det bredere marked, oplyser talsmand Kevin Pursglove ifølge Reuters. Kampagnen skal trække nye kunder til Internet-auktionen for at rette op på de negative forventninger, som eBay ligesom den øvrige dotcom branche for tiden lider under.

Lanceringen af TV-kampagnen er skelsættende for eBay, som det er lykkes at blive et af de mest kendte navne indenfor Internet branchen, uden at det har kostet gigantsummer til markedsføring. Ifølge Pursglove har eBay's tidligere markedsføring bestået i eksponeringer af et fælles TV-spot i samarbejde med kreditkort-selskabet Visa, radioreklamer samt en mindre reklamekampagne i udvalgte magasiner.

Derudover har eBay fået en del opmærksomhed gennem online marketingaftaler med partnere som America Online og Netscape, som har bidraget til at tiltrække nye kunder på eBays auktionssite.

eBay aktien blev onsdag handlet til 34-1/4 dollar på børsen, sammenlignet med årets højeste kurs på 127-1/2 dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu