EU vil støtte Internet-banker i EU

MediaWatch

EU-kommissær Erkki Liikanen, som har ansvaret for IT i EU, mener, at det europæiske marked for online banking er større og vokser hurtigere end det amerikanske, og henviser til at den mere omfattende trend i online køb i Europa, som overskygger den amerikanske, skriver Financial Times.

Liikanen tror ligeledes på vækst for virksomheder, der beskæftiger sig med udvikling af multimedia indhold til Internettet, og at traditionelle virksomheder i højere grad vil smelte sammen med ny teknologi.

Antallet af kunder til online banking i Europa var i 2000 omkring 19 millioner, sammenlignet med kun omkring 11 millioner i USA. Det viser en ny rapport fra J.P. Morgan, som samtidig forudser en stigning i antallet i af europæiske kunder til 52 millioner i 2003, sammenlignet med omkring 26 millioner i USA.

EU iværksatte i 2000 udviklingsplanen "e-Europe", som ifølge EU-kommissæren har medvirket til en mere teknologivenlig lovgivning, så som liberaliseringen af adgangen til teleoperatørernes "last mile".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu