Brandts.com sælger aktieandel i Chempilots

MediaWatch

Frasalget sker ifølge Brandts som led i ønsket om at skille sig af med ikke-kerneaktiviteter inden udgangen af næste år. Totalt drejer det sig om en andel på 25 procent, der således er blevet købt dags dato af Wolf & Kaaber A/S formedelst 3,25 millioner kroner.

Chempilots A/S er en af tre ikke-kerneforretninger i Brandts' portefølje. Den seneste afhændelse samt i særdeleshed salget af NoTox A/S indikerer, at Brandts er længere fremme en hidtil planlagt i sine bestræbelser på at opfylde den ovennævnte strategi.

Selskabet, der i forbindelse med emissionen i september indikerede forventelige driftsomkostninger i 2001 mellem 15 og 18 millioner kroner, forventer nu med udgangspunkt i den seneste udvikling i frasalget af ikke-kerneaktiviteterne en væsentlig forbedring af resultatet.

Den nye forventning ligger i niveauet mellem et minus på 5 millioner og break-even.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu