Tele2 satser på dansk UMTS

MediaWatch

Vurderingen kommer, efter at Tele2 i weekenden blev styrket kraftigt, fordi selskabet i Sverige var med til at sætte Telia skakmat i kampen om de svenske UMTS-licenser. Det skriver Børsen.

En anonym kilde, som Børsen karakteriserer som en førende skandinavisk teleanalytiker, siger overfor til avisen, at han tror, at Tele2 vil gå mere aggressivt efter at få en dansk licens nu. Efter den svenske afgørelse er de det eneste selskab, der har en chance for at kunne tilbyde et komplet skandinavisk UMTS-netværk, vurderer teleanalytikeren.

Tele2 er i øjeblikket den eneste telekoncern det er lykkedes, at opnå UMTS-licenser i både Sverige, Norge og Finland. Kun Danmark mangler.

På den anden side vurderer flere teleanalytikere, at også Telia nødvendigvis nu må udvise en mere aggressiv stil efter nederlaget i Sverige.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu