Telenor vælger Ericsson til 3G

MediaWatch

Blot to uger efter erhvervelsen af en af de fire norske tredje generations mobillicenser har Telenor, som den første udbyder i Norge, udvalgt sin leverandør til opbygningen af de netværk, der skal huse fremtidens norske mobiltelefoni. I konkurrence med blandt andet Nokia og Alcatel lykkedes det svenske Ericsson at sikre sig opgaven, skriver Dagens Næringsliv.

Ericsson, verdens førende udbyder af telekommunikationsudstyr, er dermed suverænt det selskab i verden, der sidder på flest kontrakter af denne art. Den norske var således dets toogtyvende i rækken.

Ragnar Bäck, vicepræsident for Ericsson Vesteuropa, siger, at aftalen grundet blandt andet Telenor's position på det norske marked er af stor strategisk betydning for selskabet. Administrerende direktør i Telenor, Ingvild Myhre, siger, at det er det norske teleselskabs målsætning, at bruge 3G satsningen som udstilingsvindue i resten af verden.

Udover opbygningen af selve infastrukturen dækker aftalen mellem de to selskaber områder såsom: terminaler og applikationer.

Aftalen er sat til at løbe frem til 31. december 2004.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu