Svensk IT-visioner på skrump

MediaWatch

En ambitiøs plan om at skaffe bredbånd til hver afkrog af Sverige for bl.a. at undgå, at IT-udviklingen yderligere skal forstærke den løbende affolkning af landets tyndt befolkede områder, er økonomisk skrumpet ind til en tiendedel, skriver Tele Tema.

I stedet for at bygge et helt nyt bredbåndsnet som foreslået af IT-kommissionen, har den svenske regering valgt en strategi, der inddrager eksisterende infrastrukturer og i øvrigt overlader til markedet at dække de områder af landet, der har kommerciel interesse.

Den statslige udreder, Peter Roslund, siger til Tele Tema, at ambitionen om fem megabit frem til tilslutningspunkterne nu er reduceret til omkring to megabit. Og han erkender samtidig, at folk der bor afsides, må finde sig i højere tilslutningsomkostninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu