Microsoft samarbejde med Ericsson
Ericsson Microsoft Mobile Venture, som samarbejdet mellem den svenske mobiltelefonproducent Ericsson og softwaregiganten Microsoft hedder, oplyser, at man har solgt det første system til norske Netcom.
Det mobile Internet system giver Netcom mulighed for at tilbyde virksomheder adgang til e-mails, kalender-systemer og kontaktperson registre via mobiltelefonen, skriver Reuters.
Tjenesten, som går under navnet Moso, leverer e-mail, kalender og kontakt til selv mindre avancerede mobiltelefoner til det mobile Internet, som WAP. Netcom, der er ejet af svenske Telia, lancerer tjenesten i første halvdel af næste år.
Ifølge Ericsson er salget til Netcom selskabets første, men man er allerede i gang med at indgå handler med virksomheder over hele verden.