Præsident Bush’s teknologiplan

MediaWatch

Den nyudnævnte præsident George W. Bush's teknologiplan har, ifølge en rapport fra Dave McClure, der er chief executive i US Internet Industry Association, tre primære mål. Der vil blive arbejdet for at fjerne barrierer for innovation og forsøg i og uden for USA på at forhindre udviklingen inden for IT.

USA skal hjælpes til at udvikle og opretholde en arbejdsstyrke, der kan udnytte de teknologiske fremskridt i den ny økonomi. Teknologiplanen skal også sikre at et miljø, der fremelsker forskning og fornyelse inden for den private sektor og inden for militæret, skriver CNET.

Bush vil erstatte det demokratiske "e-rate" program med et statsligt støtteprogram til blandt andet internetforbindelser i klasseværelser og biblioteker. Der bliver bevilliget en fond på tre milliarder dollar med henblik på integration af teknologi i skoler og på biblioteker samt 400 millioner dollar til at sikre, at teknologien udvider studenternes kapacitet.

Bush ser gerne, at Internettet bliver et told og afgiftsfrit handelsområde med henblik på International handel. Han har ligeledes planer om at bekæmpe piratkopiering. Han vil også arbejde hen mod udviklingen af internationalt kompatible standarder på e-commerce området.

Bush's officielle teknologiplan er udarbejdet af 440 betydningsfulde teknologi folk som Michael Dell, CEO i Dell Computer, og Craig Barrett, CEO i Intel. Teamet inkluderede ikke repræsentanter fra telekommunikation, satellit eller kabelselskaber, hvilket indikerer, at Bush ikke har tænkt sig en synlig regulering eller styring af Internet infrastrukturen i USA. Faktisk forventes Bush at føre en hands off politik i forbindelse med Internet og teknologi initiativer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu