Fujitsu ændrer kurs

MediaWatch

En talsmand fra Fujitsu oplyste, at selskabet forventer, at kunne påbegynde salget af de nye servere, der skal indeholde Intel's Itanium processorer, i 2002.

Det japanske selskab tror på, at markedet for store mainframe computer-servere vil vokse i de kommende år, da det kan blive nødvendigt for virksomheder at benytte store servere, for at kunne håndtere den voksende trafik på Internettet, skriver Bloomberg.

Ifølge Fujitsu's talsmand vil selskabet i marts næste år åbne et kunde-support center i Tokyo for kunder, der køber servere med Intels processorer. Iagttagere af IT-markedet forventer, at Fujitsu's kursændring, fra at være en hardwareproducent til også at levere system integrationer til større virksomheder, vil hæve indtjeningen betragteligt.

NEC Corp., der er Fujitsu's største konkurrent i Japan, bekendtgjorde i september, at selskabet og Intel sammen ville udvikle bundkort, der er hovedprintpladen i en computer, der normalt indeholder centralprocessoren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu