AT&T ventes at sælge TWE

MediaWatch

AT&Ts skiller sig af med andelen, som estimeres til en værdi på cirka 10 milliarder dollar, for at nedbringe sin gæld, der samlet set er på omkring 65 milliarder dollar. Selve afviklingen af salget vil sandsynligvis tage flere måneder.

Ifølge Financial Times har hverken Time Warner, som ejer 75 procent af TWE, eller AT&T villet kommentere rygterne, som i givet fald vil betyde afslutningen på salgsforhandlinger, som har stået på hele efteråret. AT&T indvilligede i at skille sig af med sine interesser i TWE, som et af tre muligheder, i forbindelse med betingelserne omkring købet af kabel-TV selskabet MediaOne.

De to andre optioner, som det amerikanske monopoltilsyn Federal Communications Commission FCC betingede sig for at godkende købet af MediaOne, var, at AT&T frasolgte TV-selskabet Liberty Media eller kabel-TV systemer med tilsammen 10 millioner abonnenter.

Det var i den forbindelse, at FCC gav AT&T en frist frem til den 15. december til at beslutte sig for, hvilke af kravene, selskabet ville efterkomme. FCC satte desuden maj måned 2001 som deadline for afviklingen af frasalget.

Argumenterne for at valget falder på Time Warner Entertainment, for er tilfredsstille AT&Ts behov for kapital og for at imødekomme FCCs krav er dels, at et planlagt totalt frasalg af Liberty Media risikerer at løbe ind i skattemæssige problemer, og dels at AT&Ts andel i Time Warner Entertainment ikke er stemmeberettiget.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu