Tele DK køber tjekkisk teleoperatør

MediaWatch

Tele Danmark har siden 1997 ejet en andel på 20,8 procent af den tjekkiske operatør, men den ejerandel inkluderer ikke majoritetsinteresser i selskabets lukrative mobilselskab RadioMobil. Tele Danmarks talsmand, Max Stougaard, oplyser, at Tele Danmark er med i prækvalifikations runden, men han vil dog ikke kommentere nærmere, hvor meget Tele Danmark er villig til at betale for Ceske Radiokomunikace, skriver Wall Street Journal.

RadioMobil er på vej til at blive et af de væsentligste konkurrenter til det tjekkiske telemonopol Cesky Telecom. Den tjekkiske regering planlægger at sælge sin andel i Ceske Radiokomunikace i slutningen af januar 2001, men der foreligger ingen oplysninger om, hvor meget regeringen forventer at få for andelen.

Ud over den allerede erhvervede andel i teleoperatøren Ceske Radiokomunikace ejer Tele Danmarks 50 procent af den tjekkiske Internet-operatør Contactel og 50 procent af vejviserforlaget Inform Net Partners.

Deutsche Telekom er i gang med at sikre sig majoritetskontrol over Ceske Radiokomunikace' datterselskab RadioMobil. Det sker gennem et indviklet arrangement mellem Ceske Radiokomunikace, Deutsche Telekom og den tjekkiske regering, som indebærer en kapitalforøgelse i det tjekkiske mobilselskab.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu