Priceline fyrer og udsætter

MediaWatch

De dårlige tider synes uden ende for det amerikanske "nævn-din-pris" selskab, der igen vælger at fyre en portion af sine medarbejdere samt i tilgift udsætter en række af sine nye services, skriver CNET.

For ganske nyligt opsagde selskabet 16 procent af medarbejderstaben herunder fire nøglepersoner i ledelsen. I tilgift er selskabet ramt af mindst to søgsmål og har tidligere i dette efterår udsendt indtjeningsadvarsler for sine kvartalsregnskaber.

Nu vælger Priceline så at afskedige yderligere 11 procent af medarbejderstaben, samt udsætte en række af sine nye services herunder en business-to-business service.

Ifølge Daniel H. Schulman, administrerende direktør i Priceline, er alle selskabets ressourcer nu rettet imod at skabe profitabilitet på kerneområderne.

Priceline aktien lukkede i dagens handel i kurs 1,88 dollar en fremgang på 9 cent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu