SOL dropper e-handel

MediaWatch

Bestyrelsen hos Scandinavia Online A/S meddeler i dag, at man har valgt at afvikle aktiviteterne i selskabets e-handels virksomhed Netbonus. Afviklingen af Netbonus medfører, at i alt 12 medarbejdere i Norge, Sverige og Danmark afskediges. Netbonus har arbejdet med såkaldt medlems-shopping i de tre lande.

Dermed er der ikke flere e-handels aktiviteter tilbage hos SOL, efter at selskabet tidligere i år solgte sit auktions site Bid2day til det svenske auktions site Tradera.

Om beslutningen siger SOL's koncernchef Birger Steen: -Afviklingen af Netbonus er et led i den løbende proces med henblik på at fokusere SOL på sin kernevirksomhed, som er portal-virksomheden. Samtidig med at vi afvikler dette direkte engagement inden for detailhandel på nettet, ser vi en fortsat kraftig vækst i forbrugernes efterspørgsel af vores hovedprodukter. Derfor vil vi fortsætte med at forstærke vores position som Nordens førende Internet portal.

Afviklingsomkostningerne er af SOL beregnet til fem millioner svenske kroner, som vil blive bogført i selskabets regnskab for 2000.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu