Hewlett-Packard fastholder vækstrate

MediaWatch

Selskabets ledelse søger således at overbevise investorerne på Wall Street om, at bundlinjen ikke vil blive påvirket synderligt af opbremsningen i det amerikanske salg af PC'ere, og at man dermed vil nå det fastsatte prognoser for den samlede omsætning for 2001. Det skriver CNN.

HP's administrerende direktør, Carly Fiorina, understregede på selskabets kvartårlige investormøde, at HP ikke blot er en fremstiller af "bokse", men at det med sit brede udvalg af produkter og services vil have flere indtjeningsmuligheder, der skal søge at afhjælpe bundlinjen.

Fiorina's understregning af selskabets stærke sider kommer i kølvandet på indtjeningsadvarsler fra blandt andet Apple og Gateway, der begge har været på en økonomisk nedtur ovenpå meddelelserne.

Det aftagende salg har fået indtil flere investorer til at se på, om selskabet vil være i stand til at skabe den fornødne indtjening i den nærmeste fremtid. Selskabet, med Fiorina i spidsen, føler selv, at det ligger på linje med Wall Street's forventninger i niveauet 15 til 17 procent. Ifølge First Call er HP sat til at tjene 43 cent per aktie i det indeværende fjerde kvartal og 1,96 dollar set over hele året.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu