Orkla-chef fratræder

MediaWatch

Koncernchef i Orkla, Jens P. Heyerdahl, meddelte i går eftermiddag bestyrelsens formand, Finn Hvistendahl, at han ønsker at fratræde sin stilling i løbet af sommeren 2001.

Den omstridte Orkla-ledelse fik ellers for nylig en tillidserklæring fra bestyrelsen, men nu føler koncernchefen, Jens P. Heyerdahl, selv, at tiden er inde til et stille og roligt lederskifte, meddeler han i en pressemeddelelse.

Orkla erhvervede for nylig Danmarks største avishus, Det Berlingske Officin. Ifølge presseforlydender var Heyerdahl en aktiv fortaler for, at Orklas aktivitet også skulle omfatte medier. Men han skulle have mødt megen modstand fra Orklas bestyrelse.

Derfor bliver der spekuleret i, om Heyerdahls afgang varsler en ny strategi i den norske Orkla-koncern med en opsplitning af koncernen og et frasalg af mediedelen.

Heyerdahl vil senere i dag på et pressemøde i Oslo meddele, at han træder tilbage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu