DoubleClick afskediger 150

MediaWatch

DoubleClick, verdens førende Internet annonce netværk, har inden for de seneste par år haft en kraftig vækst i antallet af medarbejdere. Måske har væksten været lidt for hurtig.

I hvert fald afskediges nu 150 ud af cirka 2000 medarbejdere, hvilket svarer til cirka 8 procent af den samlede medarbejderstab. Nedskæringerne vil ramme alle divisioner i selskabet, skriver adage.com.

DoubleClick betragter ikke selv afskedigelserne som dramatiske men henholder sig til, at selskabet altid har holdt et højt produktionsniveau - og dermed et højt medarbejderantal - med henblik på at være førende på markedet.

DoubleClick opfatter derfor afskedigelserne som et led i en rationaliseringsplan for at stå sig så godt som muligt på markedet i 2001. Så sent som i oktober afskedigede DoubleClick i øvrigt cirka 50 personer i forbindelse med opkøbet af virksomheden Abacus.

Ifølge adage.com rammer følgerne af dot.com krisen alle Internet annonce netværk. For eksempel annoncerede et andet større annonce netværk, 24/7, for nylig, at 200 medarbejdere skulle afskediges.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu