Senator blokerer for VoiceStream

MediaWatch

Senatoren har opfordret Federal Communications Commission, FCC, til at blokere for, at VoiceStream kan deltage i den amerikanske auktion over licenser til at drive trådløs telefoni i USA, som starter den 12. december, skriver Financial Times.

Deutsche Telekom har investeret fem milliarder dollar i amerikanske VoiceStream og venter i øjeblikket på myndighedernes godkendelse af en total overtagelse af selskabet.

Ifølge den amerikanske senator er Deutsche Telekoms investeringer i VoiceStream i strid med de amerikanske regler for udenlandsk ejerskab over amerikanske selskaber. De amerikanske regler forbyder udenlandske ejerskaber over 25 procent, og Deutsche Telekoms investeringer giver det tyske selskab 39 procent af VoiceStream.

Japanske DoCoMo har netop annonceret en lignende handel, som består i at DoCoMo investerer 6,2 milliarder dollar i AT&T Wireless - set fra det amerikanske selskabs synspunkt, også med det formål at skaffe finansiering til den kommende auktion.

Senator Hollings' klage blev indleveret den 30 november, og det var ventet at FCC ville godkende VoiceStreams kommende deltagelse i licens-auktionen. Det er imidlertid endnu ikke sket. I 1990 lykkedes de FCC i en lignende sag at blokere for det Syd Koreanske selskab NextWaves deltagelse i en mobilauktion i ni måneder. NextWave gik senere konkurs, og det er disse licenser, som udgør en central del af den kommende auktion.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu