Svensk pressestøtte til netmedier

MediaWatch

Kulturminister Marita Ulvskog siger til Svenska Dagbladet, at kulturministeriet har bedt Pressestøttenævnet om at se på pressestøtte ud fra de ændrede forudsætninger på mediemarkedet. En af mulighederne er at give udviklingsbidrag til de elektroniske medier.

Marita Ulvskog siger, at hun især tænker på papir-aviser, som vil starte netavis. Men også medier, som udelukkende distribueres via Internet, kan komme på tale, siger ministeren, som dog henviser til, at pressestøttenævnet har helt frie hænder - blot nævnet arbejder ud fra de overordnede politiske linier.

Om nævnet får nye retningslinier og eventuel ny kapital afgøres i de kommende uger, når finanslovs-sækken snøres til.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu