Nye retssager om cybersquatting

MediaWatch

Engelske Manchester United's og det hollandske landsholds forsvarskæmpe Jaap Stam, samt portugisiske Benfica's hollandske islæt, Pierre Van Hooijdonk, har sammen med det nedrivningsramte Wembley Stadium fået rettens ord for, at deres navne tilhører dem og ingen andre, skriver Associated Press.

Sagerne der blev prøvet i World Intellectual Property Organisation WIPO gav alle medhold til de oprindelige ejere af navnene. Dermed måtte amerikanske Oliver Cohen, skotske Sam Tait samt engelske Bob Thomson alle opgive deres hidtidige kontrol med navnene.

James Bridgeman, dommer i sagen, udtrykte tilfredshed og sagde, at de personer, der har registreret domænenavnene, bør have været klar over de hollandske spilleres tilstedeværelse.

De tre domænenavne, der dermed skifter ejere, er: www.wembleystadium.net, www.jaapstam.com samt www.pierrevanhooijdonk.com.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu