Aviser verdens største medieindustri

MediaWatch

Avisernes førerposition bevares som følge af, avisindustrien forventes, at have en global værdi i 2004 på 176 milliarder dollar. Af de samlede markeder forventes Europa's avisindustri endvidere at stå for den største vækst, med en andel af den samlede værdi på 62 milliarder dollar.

Dermed slår avisindustrien andre medieindustrier med flere længder. Den næststørste medieindustri i 2004 forventes således at være musikindustrien med en værdi på 43 milliarder dollar, mens filmindustrien vil stå for 19 milliarder dollar. Til sammenligning forventes e-commerce at stå for 25 milliarder dollar i 2004. Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af PricewaterhouseCoopers.

Af undersøgelsen fremgår det desuden, at Internettet forventes at blive en positiv vækstfaktor for avisindustrien. Dels som følge at aviserne via Internettet generelt får mulighed for at støtte deres stærke position som annoncemedie, og dels fordi PricewaterhouseCoopers forventer en stærk vækst i online læsertal de kommende år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu