Ericsson skærer i markedsføringen

MediaWatch

Det amerikanske reklametidsskrift Advertising Age har offentliggjort en oversigt over reklameinvesteringerne hos de 100 største annoncører på verdensplan. Heraf fremgår det, at Ericsson i 1999 brugte 155 millioner dollar på markedsføring. Det er 29 procent mindre end i 1998, hvor selskabet brugte 217 millioner dollar, skriver svenske Vision.

- At vi har tabt markedsandele kan meget vel bero på, at vi har skruet ned for markedsføringen, udtaler den afgående markedsdirektør for Ericsson i Sverige, Per Sveen. Samtidig med at Ericsson har skåret 29 procent af markedsføringen væk, har Nokia nemlig kun sparet 4 procent på markedsføringen til i alt 191 millioner dollar i 1999, mens Motorola har øget markedsføringsbudgettet med 44 millioner dollar fra 179 millioner dollar i 1998 til 223 millioner dollar i 1999.

Ericsson henviser - som årsag til nedgangen i markedsføringen - at selskabet i 1999 lancerede færre nye telefoner end i 1998, samtidig med at visse dele af markedsføringen i traditionelle medier er blevet overført til blandt andet PR.

Ericsson forventer i øvrigt inden årsskiftet at skifte det nuværende reklamebureau Young & Rubicam ud med et nyt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu