DoCoMo får adgang til USA

MediaWatch

NTT DoCoMo og AT&T ligger fortsat i forhandlinger vedrørende AT&T Wireless, men en afgørelse ventes at være umiddelbart forestående, skriver Financial Times.

NTT DoCoMos overtagelse af andelen i AT&T Wireless vil give Japans største mobiltelefon selskab adgang til verdens største mobilmarked.

Handlen udgør dermed et vigtigt strategisk skridt for NTT DoCoMo, der i den seneste tid har købt kraftigt op blandt udenlandske mobilselskaber, blandt andet med overtagelse af en andel på 15 procent i hollandske KPN mobile og 20 procent i den engelske 3G-licens indehaver Hutchison 3G. I den kommende uge forventes NTT DoCoMo desuden at overtage en andel i det taiwanesiske telekomselskab KG Taiwans Telecom.

For yderligere at øge sine muligheder på det amerikanske marked er NTT DoCoMo i gang med at indgå en aftale med AOL, der er verdens største ISP. De to vil i fællesskab udvikle tjenester som kombinerer fordelene ved Internettet og mobiltelefoni.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu