Forbrugerombudsmanden efter Telia

MediaWatch

Telia henvender sig i et brev til formænd for sportsklubber og foreninger og tilbyder dem en Telia Sports & Fritidssponsoraftale. Hvis en klub indgår en sådan aftale med Telia, betyder det, at de enkelte klubmedlemmer kan tegne et mobiltelefonabonnement.

Telia betaler 100 kroner til klubberne for hver ny bestilling og udbetaler en bonus efter 12 måneder baseret på, hvor mange af foreningens medlemmer, der er blevet abonnenter. Endvidere modtager klubben hvert halve år et beløb svarende til 5 procent af medlemmernes samtaler eksklusiv Moms.

En Telia Sport & Fritidssponsoraftale inklusiv de to konkurrencer betyder efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der sker en sammenblanding af de enkelte klubbers mulighed for finansiering samt en sammenblanding af de enkelte klubbers økonomi med det enkelte medlems privatøkonomi.

På den baggrund er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at hele konceptet Telia Sports & Fritid inklusiv aftalen med klubberne, de to konkurrencer og samtligt markedsføringsmateriale er i strid med god markedsføringsskik jævnfør §1 i markedsføringsloven. Det er endvidere Forbrugerombudsmandens opfattelse, at konceptet indeholder utilbørlige angivelser i strid med markedsføringslovens § 2 stk. 2 ligesom selve fremgangsmåden må anses for at være i strid med samme bestemmelses stk. 3.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu