M-commerce med problemer

MediaWatch

Mindre end en tredjedel af de amerikanere, der har trådløst udstyr, har købt ind via mobiltelefon. 20 procent af dem, som har forsøgt at købe online via mobiltelefon, gav op efter de første forsøg. Det viser en undersøgelse foretaget af Boston Consulting Group (BCG), skriver Mediapost.

Faktisk er der et stort spring fra, hvad den ny mobile teknologi kan gøre i dag til, hvad forbrugeren er blevet oplyst, at han kan forvente. Ikke desto mindre tror de fleste af undersøgelsens 1.850 respondenter fra USA, Japan; Tyskland, Frankrig, Sverige og Australien, på at mobile applikationer inden for de næste fem år vil blive en vigtig del af deres hverdag.

Undersøgelsen viser i øvrigt, at respondenterne hverken vil betale for nyheder, vejr, sport og heller ikke accepterer høje abonnementspriser eller irrelevant push annoncering. Selvom det mobile udstyr vinder frem blandt forbrugerne, er der frustration over hvor meget bedre og hurtigere PC'eren er til at surfe på Internettet med end det mobile udstyr. De fem største irritationsmomenter er for høje priser, langsom hastighed, besværlig navigation, besvær med at taste og for dårlige services.

Læs hele artiklen på www.mediawatch.dk under artikler

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu