DoubleClick sænker budpris på @Plan

MediaWatch

DoubleClick har således meddelt aktionærerne i @Plan, at det vil betale 8 dollar i kontanter og aktier for hver @Plan aktie. Det oprindelige bud lå på 9,25 dollar, skriver CNN.

Kontantdelen af det nye bud på 8 dollar vil ligge mellem 1,60 dollar og 4 dollar, mens den resterende del vil blive udbetalt i aktier.

Sænkningen kommer som del af en aftale, hvori DoubleClick har mulighed for at ændre betingelserne for handlen, såfremt dets aktiekurs i løbet af 10 handelsdage frem til fire handelsdage før @Plan aktionærerne afholder deres afstemning falder til under 23,87 dollar.

Doubleclick har ikke oplyst datoen for denne afstemning men siger, at handlen forventes gennemført i løbet af første kvartal.

Selskabets aktie faldt 69 cent i dagens handel og endte dermed i kurs 15,19 dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu