Nortel afviser at miste salg

MediaWatch

Chris Crespi, analytiker hos Banc of America Securities, mener, at Nortel er ved at miste potentiel salg til topkunderne Qwest Communication samt WorldCom. I tilfældet Qwest er det konkurrenten Ciena, der således skulle være i færd med at overtage en del af salget. Hos WorldCom er det en mulig ophobning af Nortel udstyr, der risikerer at bremse salget, skriver Bloomberg News.

Crespi har derfor meddelt sine klienter, at de to topkunder muligvis vil skære ned på købet af Nortels produkter. Dette vil kunne bevirke en afmatning af salget frem til 2. kvartal 2001.

Nortel afviser pure Crespi's udtalelser og understreger, at man på ingen måde har tabt signifikant salg til konkurrenterne. Ifølge en talsmand for Nortel er der således intet usædvanligt i, at selskabets gevinster og tab skifter fra dag til dag

Crespi's meddelelse fik en overgang Nortel aktien til at dykke så meget som 8,9 procentpoint. Ved afslutningen af den regulære handel havde aktien dog genvundet det meste af det tabte terræn men sluttede alligevel 1,09 procentpoint under gårsdagens lukkekurs.

Dermed er aktien faldet 32 procentpoint alene i år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu