Markedsværdier er uigennemskuelige

MediaWatch

Overfor dagbladet Børsen siger flere højt placerede kilder, at "kundetallet pumpes op i en sådan grad, at det nærmest er umuligt at overskue den reelle markedssituation."

Teleselskabernes mobilkundedatabaser er vokset kunstigt på grund af taletidskortene, da taletidskunderne aldrig benytter deres abonnement.

Således er det hos teleselskabet Mobilix muligt at være registreret som kunde i op til 14 måneder uden at abonnementet bliver benyttet. Umiddelbart ser det derfor ud som om, at Mobilix har givet sin markedsandel en ansigtsløftning siden salget af taletidskortene begyndte.

Ifølge Telestyrelsens tal talte en Mobilix-kunde cirka 550 minutter i sin telefon i første halvår af 1999. Siden er dette tal faldet til lige over 300 minutter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu