Internetannoncering forventes at stige

MediaWatch

Blodget forventer, at annonceringen via Internettet, som følge af fusioner mellem de svageste selskaber og fremkomsten af klare vindere, vil tage til i anden halvdel af 2001. Væksten forventes at fortsætte ind i 2002, skriver CNET.

Indtil denne transitionsproces er gennemført, forventer Blodget, at der vil komme flere indtjeningsadvarsler, samt at væksten hos især de knap så etablerede selskaber vil være meget sløv. Han mener, at annoncørerne i øjeblikket er ved at revurdere effektiviteten af deres online annonceringer, og på den baggrund eksperimenterer med en tilbagevenden til "cost-per-action" annoncemodellen.

"Cost-per-action" betyder, at selskaberne betaler et beløb for hver gang forbrugeren klikker på deres annonce.

Blodget siger endvidere, at den sæsonbetonede vækst i årets fjerde kvartal næppe bliver så stor som forventet, hvorfor man bør vente med at investere for kraftigt i de aktier, der er baseret næsten udelukkende på online-annoncering.

Ikke alle selskaber er dog skabt lige, når det kommer til en eventuel negativ effekt af den stagnerende online-annoncering. Således konkluderer Blodget's rapport, at Yahoo, der for godt 90 procents vedkommende er annoncedrevet, vil være mindre beskyttet end for eksempel AOL, der kun henter godt 20 procent af sine samlede indtægter via annoncering.

Yahoo kan således risikere at få svært ved at tilfredsstille investorerne i tiden frem til andet kvartal næste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu